Af KLAVS BIRKHOLM – offentliggjort i Dagbladet Information 20.juni 1996
Kampen om at forlade EM-turneringen med ære var på forhånd og næsten uanset resultatet vundet af Tyrkiet. “De røde djævle” er i England som slutrunde-debutanter, og holdets angrebsivrige spil i de to første opgør mod Kroatien og Portugal havde allerede før onsdagens slutmatch dokumenteret, at deres tilstedeværelse var berettiget – trods åbenlys ineffektivitet foran mål.
Anderledes for de resignerede danskere, der som forsvarende mestre nærmest havde slået sig selv ud med – overdrevent forsvarsspil. Æren var tabt for Danmark, der i de to afgørende puljekampe aldrig nåede at bevise, at holdet både har lyst og evner til at spille spillet.
I stedet var der selvfølgelig resultatet at kæmpe for. Dels i håb om et eller andet mirakuløst udfald af det samtidige opgør mellem Kroatien og Portugal på City Ground i Nottingham. Dels, mere beskedent, for at undgå en ydmygende sidsteplads i den pulje, hvor Danmark var med som topseedet.
Allerede efter tre minutter stod det klart, at holdet måtte nøjes med at koncentrere sig om den sidste opgave, da bulletinerne fra City Ground meldte om portugisk føring. Det gjorde danskerne så.
Alt for sent syntes landstræneren at være kommet til den erkendelse, at kontrafodbold ikke bare handler om at pakke sammen tæt foran mål, men også om evnen til at omstille sig og i bestemte matchfaser overrumple modstanderen ved pludselig at rykke frem og overtage den spilstyrende myndighed: Allan Nielsen havde fået sin selvfølgelige plads i startopstillingen (i stedet for de hidtidige valg, Henrik Larsen og Kim Vilfort). Oppe foran havde Erik Bo Andersen fået valg i stedet for den småskadede Mikkel Beck, der ikke har haft nogen heldig EM-turnering.
Helt godt fungerede det dog ikke. Allan Nielsen havde tydelige vanskeligheder ved at tilpasse sig den uvante rolle i højre side, og Erik Bo gjorde bestemt ikke nogen god figur oppe foran. Karakteristisk blev det tyrkerne, der fik det første farlige forsøg, da et skud fra Orhan blev afrettet af Claus Thomsen, og Schmeichel måtte ud i fuld længde.
Efter flere forkølede forsøg af Erik Bo og Michael Schjønberg, begyndte den danske libero Jes Høegh i slutningen af 1. halveg at presse det danske spil længere frem på banen. Et logisk træk, for selv om tyrkerne er gode teknikere, er deres holdspil ikke imponerende.
Efter at have overværet Tyrkiets første kamp – 0-1 mod Kroatien forrige tirsdag på City Ground – karakteriserede vi holdets spil med henvisning til én af landets mest kendte delikatesser: “for meget lokum”. For meget af det overdådigt søde, for lidt af det skarpe.
I en noget anden betydning kan man benytte samme udtryk om den samlede danske indsats. I dette slutopgør havde Tyrkiet opgivet enhver gejst, og på den svage baggrund burde Danmark have kunnet tilspille sig en sejr med tennischifre. Det skulle blive tre minutter før halvtid, før man så det første, gennemspillede og decideret farlige danske forsøg. Først med Allan Nielsen som afslutter, dernæst da Brian Laudrup skød målmandsriposten langt over.
2. halveg var kun fire minutter gammel, da det danske pres omsider udløste en scoring. Efter en forsvarsfejl af Tayfun kunne Brian Laudrup trække alene fri med målmand Rüstü og trille bolden ubesværet i nettet.
Herefter kom der mere snit over det danske spil. Allerede tre minutter senere gik Marc Rieper frem på et hjørnespark, og hans hovedstød vat tæt på. I næste minut spillede Allan Nielsen og Michael Laudrup bandespil igennem det tyrkiske forsvar med Nielsens afslutning lige over målet. Seks minutter efter serverede Thomas Helveg med en fiks hælaflevering en direktør for Marc Rieper – men fra tre meters afstand lykkedes det den danske stopper at ramme sidenettet.
Og sådan blev holdet ved at svømme i misbrugte tilbud. Først tyve minutter ind i halvegen kom den anden danske scoring, efter at Michael Laudrup havde prikket Allan Nielsen fri; midtbanemanden fra Brøndby nettede uden problemer.
Samtidig var Danmark ikke uden problemer i venstre forsvarsside, hvor Henrik Larsen var blevet indskiftet som en slags wingback i stedet for den skadede Schjønberg. Til stor irritation for centerforsvarerne måtte tunge Larsen igen og igen opgive at komme med tilbage. Og da Jes Høegh i det 79. minut måtte blive liggende efter et af sine mange fremstød, resulterede svækkelsen ligefrem i en tyrkisk scoring, som dog blev annulleret for off side.
En diskutabel kendelse af den svage russiske dommer Levnikov, som i de sidste minutter afstod fra at trække det røde kort, da Rüstü udenfor feltet måtte gribe til hands for at stoppe Brian Laudrup.
Alt i alt var Danmark, trods betydelig overvægt i spillet, hverken i stand til at medrive eller at imponere. Scoringen til slutresultatet 3-0 faldt først fem minutter før tid. Igen blev det matchvinder Brian Laudrup, der fandt maskerne efter en frispilning fra storebror og Erik Bo. Farvel og tak til det halvtomme stadion. I Nottingham havde Portugal netop sikret sig kvartfinalepladsen ved at besejre Kroatien med samme tal, 3-0.
Mens opmærksomheden her i England nu rettes mod de kommende knockout-kampe og ikke mindst mod værtsnationens muligheder efter den strålende 4-1 nedspilning af Holland – må den hjemme i Danmark rettes mod fremtiden.
Forhåbentlig har den kommende landstræner haft øjnene med sig de seneste ti dage her på Hillsborough. Inden sin tiltræden har Bo Johansson givet indtryk af, at han vil lægge vægt på at styrke landsholdets offensive og kreative potentialer. I så fald må der forsøges mindst 4-5 udskiftninger i efterårets venskabskampe, inden det brager løs med en ny VM-kvalifikationsrunde. Især venstre forsvarsside og den centrale midtbane har været tyndt besatte – både i Danmarks tre EM-matcher og i de foregående opvarmningskampe. Det er på tide at give dynamiske og målsøgende spillere som Allan Nielsen, Morten Wieghorst, Christian Lønstrup og Jon Dal Tomasson en alvorlig chance. Dertil kommer, at to danske spillere i denne turnering er vokset til internationalt format: Jes Høegh og Claus Thomsen, der begge har leveret fejlfrie præstationer af meget høj klasse.
Bland dette materiale med de danske verdensstjerner – Brian Laudrup og Peter Schmeichel – og chancerne er store for at skabe et nyt dansk mandskab, der kan spille levende fodbold og genvinde publikums entusiasme.