Af KLAVS BIRKHOLM – offentliggjort i Kristeligt Dagblad 25.januar 2010
”PARTY NOW, apologize later” står der på meterhøje posters rundt omkring i landet. På Åboulevarden i København ses en delvis festklædt yngre mand liggende på ryggen på en sofa, hvor en kvinde med kjolen trukket op har sat sig overskrævs på hans skød. Man fornemmer, at de to har trukket sig ind i et sidelokale til festen. På Banegårdsallén i Nyborg ses de begge stående, kvinden fremoverbøjet, mens manden presser sit underliv ind mod hendes bagparti.
”Kast dig ud i festen nu, og tænk først senere på at undskylde”, lyder altså opfordringen til de to personer. Det fremgår ikke, om de skal give den forsinkede undskyldning til hinanden eller til deres respektive ægtefæller, der ikke lige har været tilstede under denne del af festen.
Til gengæld fremgår det, at den særprægede anbefaling fremsættes af producenten af en alkoholisk læskedrik, som især nydes af unge.
Som altså derved skulle bevæges til at købe mere af den syntetiske væske (med 5,4% alkohol). Budskabet er: Drikker du dette brand, har du velsignelse til at handle impulsivt og at følge dine lyster uden skrupler. Så kan du altid samle stumperne op bagefter.
Reklamekampagnens billeder er obskøne, men også ligegyldige. Den slags er desværre forlængst blevet trivialiteter i det offentlige rum, og fotografierne er ikke engang særlig gode. Ved søgninger på Google ser jeg, at producenten fra flere sider er blevet anklaget for sexisme – bl.a. af Rigshospitalets Center for Voldtægtsofre og af DSU. Men det stygge er for mig at se ikke billederne; det er teksten og konteksten. Moralen.
Direktøren for læskedrik-firmaet – han hedder Brian Sørensen – udtaler i den anledning, at målgruppen udmærket forstår reklamens opfordring til ”at leve i nuet. De unge lever lidt det der sorgløse liv. Det liv, når man drikker Cult Shaker, at man kan feste nu og tænke på konsekvenserne senere”, siger han til Newspaq.
I EN TID, hvor alting skal struktureres forud – skolegang, arbejdsliv, selv familieliv … alt skal jo efterhånden underkastes målsætninger og efterfølgende evalueringer – kan det måske synes oprørsk at opfordre til en smule impulshandling, et ”frikvarter”.
Men det er jo ikke kernen i læskedrik-producentens anbefaling. Han slås ikke for Søren Kierkegaards begreb om, at livet må leves forlæns, hvis eksistensen skal gribes og begribes. Han foreslår heller ikke, at unge mennesker leger og er kreative, forundres og forbavser hinanden i stedet for altid at gøre det forudsigelige. For intet af dette indebærer, at vi skal kaste vores ansvarlighed overfor vores medmennesker og os selv overbord.
Men det er jo præcis dét, producenten vil have os til: Drik nogle dåser og slå samvittigheden fra! Så kan du gøre alt det, du har lyst til, men godt ved er forkert!
Det er slet ikke oprørsk, det er mainstream, desværre. Allerede midt i 90’erne lavede det tyske ugemagasin Der Spiegel et temanummer om den yngre generations vildtvoksende narcissisme. I enqueten udtalte en 30-årig pr-rådgiver om sin livsfilosofi: ”Først kommer jeg, resten er intethed”. Det er måske ham, Brian Sørensen har stået i lære hos.
Eller måske det kommunikationsgeni, der har udtænkt reklamefremstødet for Cult Shaker, også stod bag Lars Løkke Rasmussens satsning på overbetaling af de private hospitaler. Samme morale: Bagefter kun undskyldninger, ingen fortrydelse. På den måde er man behageligt ansvarsfri. Party now!