Af KLAVS BIRKHOLM – offentliggjort i Kristeligt Dagblad 16.august 2010
Nogen burde give Naser Khader et grundkursus i dansk folkestyre.[1] Måske en opgave for tidligere rådmand i Odense, Søren Møller, en erfaren nestor i Khaders aktuelle parti?
I Danmark er det Folketingets opgave at træffe beslutninger om samfundets grundlæggende værdivalg, beslutninger der så vidt muligt afspejler folkeviljen. Denne, lidt uhåndterlige størrelse, ’folkeviljen’, formes i et kompliceret mønster af samtaler og forhandlinger overalt, hvor danskerne færdes – ved kaffeborde, på arbejdspladser, på foreningsmøder, i partiorganisationer, i lokalpressen og altså til sidst i Folketinget.
Alle Folketingets beslutninger ud over bagatelgrænsen er etiske valg: Hvilken skole ønsker vi for de fremtidige generationer? Hvilket velfærdssystem vil vi have i Danmark? Hvordan vil vi balancere vægten mellem den private og den offentlige trafik? O.s.v. Det er alt sammen og hele tiden værdivalg.
Så når Naser Khader nu foreslår nedsættelse af et ’Samfundsetisk Råd’ kan det kun forstås som en parallelorganisation til Folketinget. Kommer forslaget i erkendelse af, at Khaders dage som MF er talte, eller er det udtryk for et ønske om at abdicere hele Folketinget?
Khader henviser til, at i Frankrig er det ”eksperter”, der har sat et Burkaforbud på den politiske dagsorden. Jamen, Frankrig er netop ikke Danmark! I Frankrig formes den politiske beslutning oppefra og føres derefter ’ned’ i samfundet. Her er staten alt og folket kun et hav, som statsledere kan bade sig i. Det er eliten og eksperterne, der har ansvaret; de alene træffer magtens valg.
I Danmark forholder det sig lige omvendt. Her tager vi alle ansvaret og definerer embedsmændene som folkestyrets tjenere. Folketinget er kun det sidste led i én stor forhandlingskultur. Hvilket i øvrigt er langt mere i overensstemmelse med konservatismens oprindelige idégrundlag. (Frankrigs politiske system er faktisk det mest u-konservative, der kan opdrives i Europa.)
MEN DET Etiske Råd da? Hvorfor har vi så det?
Det har vi – meget kort fortalt – fordi det danske partisystem i begyndelsen af 1980’erne ikke magtede at håndtere de meget store værdivalg, der kom på dagsordenen, da nye og avancerede teknologier gjorde det muligt at frembringe menneskeligt liv i reagensglas. Hvordan skulle man regulere noget så magtfuldt og hidtil ukendt? Skulle man tillade forskning på menneskelige fosteranlæg? Frasortering af fostre med store og små sygdomme? Indgreb i selve menneskets arvemasse? Alle disse spørgsmål kunne partiernes ideologiske programmer slet ikke hamle op med. Partierne blev delt på kryds og tværs, og Det Etiske Råd blev oprettet med henblik på at hjælpe dem ud af denne midlertidige forlegenhed. Derfor kan det Etiske Råd heller ikke gælde for en permanent institution. Ligesom det fremgår klart af både loven og dens forarbejder, at Rådet absolut ikke må forstås som et ekspertorgan, tværtimod, det er en rådgivende lægforsamling.
Khader klager over, at Rådet har afvist at forholde sig til det betimelige i, at muslimske børn faster under ramadanen. Men det spørgsmål falder jo helt uden for Rådets mandat. Fasten er ikke noget nyt, og den handler slet ikke om en skelsættende bioteknologi.
Jamen vil Det Etiske Råd ikke, må vi have nedsat et nyt råd, foreslår Khader. Må jeg i stedet foreslå Khader at stole lidt på Folkestyret?
[1] ”Nyt Etisk Råd skal sikre alsidig islamdebat”, artikel på forsiden af kristeligt Dagblad 11.august 2010. Se: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/376527:Danmark–K-vil-have-et-etisk-raad-for-religion