Af KLAVS BIRKHOLM – offentliggjort i Kristeligt Dagblad 3.januar 2011
DA DET Etiske Råd for en måned siden offentliggjorde sin redegørelse om hjernedoping og andre former for medicinsk optimering [1], var vi forberedte på alle de klassiske indvendinger om ikke at ”blokere for udviklingen”, ”lad dog folk selv bestemme” o.s.v. Men ét argument havde vi ikke forudset:
”Hvis Danmark vælger, at raske ikke må få adgang til kognitivt optimerende medicin , mens lande som USA, Kina, Tyskland og Frankrig vælger at tillade brugen af disse stoffer, kan vi hurtigt falde bagud”, skrev Roskilde-filosoffen Thomas Søbirk Petersen i Berlingske Tidende [2].
Nu er Søbirk Petersen ganske vist mere kendt for sine bizarre standpunkter end for eftertænksomhed, men alligevel! Argumentet om, at Danmark uden hjernedoping vil blive taber i den globale videnskonkurrence med USA og Kina, forekommer usædvanlig kækt.
Hvis ikke lige det var så fortærsket. For hvor ofte har vi ikke de seneste 40 år hørt jammerklagerne om, at dansk industri ville ”falde bagud”, hvis de miljøbeskyttende udledningsgrænser blev for skrappe; hvis energiafgifterne blev for høje; hvis CO2-restriktionerne bliver for hårde; o.s.v. Og hvor ofte har det ikke vist sig, at resultatet blev det stik modsatte: Jo tidligere og jo bedre, danske virksomheder lærte at spare på energiforbruget og at undgå forurenende udledninger, jo stærkere blev disse virksomheders internationale konkurrenceposition.
Jeg forestiller mig tilsvarende, at hvis brugen af hjernedoping bliver mere og mere udbredt ved amerikanske, engelske og kinesiske universiteter, vil det blive et adelsmærke at få en akademisk grad fra et dansk universitet. For her har vi en naturvidenskabsmand, en humanist eller en ingeniør, der ikke var optimeret ved eksamensbordet, og derfor også efter eksamen kan sit stof og autentisk bliver ved med at stå inde for det.
BRUGEN af nervemediciner til forbedring af koncentration, hukommelse, udadvendthed og mental balance vokser eksplosivt i disse år. F.eks. er antallet af voksne danskere, der modtager recept på ritaliner (methylpenidat-produkter) i løbet af ti år steget fra 839 til 11.444 personer årligt. [3] Præparatet er oprindelig udviklet mod narkolepsi, men er siden også blevet godkendt til behandling af ADHD-børn mellem 6 og 18 år. Danske læger har altså i mere end 10.000 tilfælde udskrevet deres recepter uden for det godkendte indikationsområde, og dertil kommer den voksende gruppe mennesker, der erhverver sig ritalin (og modafinil) på det illegale marked.
Lægemiddelstyrelsen udtrykker bekymring over denne udvikling og anbefaler en systematisk risikovurdering. Det Etiske Råd peger i sin nye rapport på en række etiske dilemmaer, som den fortsat udvidede brug af medicinsk optimering stiller samfundet over for. Ét af dem handler om det perfektionsjag, som tidsånden allerede nu er præget af, men som brugen af hjerneoptimerende medicin vil kunne mangedoble. Vi skal alle sammen være verdensmestre, og kan vi ikke selv, skal vore børn i hvert fald paces til det. Karakteren 7 er for lav, vi skal have 12 i det hele. Og får vi ikke 12, er det vores egen skyld, for vi kunne jo bare have taget medicin. Ingen solidaritet med taberne.
Det er kun ét af flere temaer, som Det Etiske Råd håber at skabe en brainstorm om. En hjernestorm i hele samfundet.
Hellere end en hjerneblæst aviskommentar fra en såkaldt filosof.
[1] Det Etiske Råds redegørelse: Medicinsk Optimering. Etiske overvejelser og anbefalinger kan downloades fra Rådets hjemmeside på adressen: http://etiskraad.dk/Udgivelser/~/media/publikationer/optimering-af-mennesket/medicinsk-optimering.ashx
Et klip fra pressemødet, hvor redegørelsen blev præsenteret, kan ses på YouTube: http://www.youtube.com/watch?v=LNEmcVdNFHE
[2] Berlingske Tidende, mandag den 29.november 2010, side 15: ”Pro et Contra: Hjernedoping”.
[3] http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/1024/visLSArtikel.asp?artikelID=17684
Jævnfør også: http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2010/11/03/styrelse-onsker-fokus-pa-b/index.xml