KlavsBirkholm.dk

Samtale med den svensk-engelske kognitionsforsker og transhumanist Anders Sandberg

Af KLAVS BIRKHOLM

Forestillingen om at optimere Homo Sapiens – at bringe menneskets fysiske og mentale udrustning et godt stykke ud over, hvad naturen hidtil har kunnet begave os med – spiller en stadig større rolle i megen biomedicinsk forskning. I den almindelige opfattelse hører optimeringsteknologier mere til i science fiction-litteraturen end i virkelighedens verden – mennesker, der kan leve 500 år; mennesker, der kan logge på internettet direkte fra deres hjerne; mennesker med ombyggede kroppe, der kan rejse mellem solsystemerne; mennesker med øjne, som kan se i mørke; osv. Men i rigtig mange aktuelle forskningsprogrammer er disse målsætninger allerede direkte eller indirekte tilstede, og de første begyndende skridt er ved at blive taget. Transhumanismen er en vogue.

Det rejser naturligvis et helt kompleks af nye etiske dilemmaer, som Det Etiske Råd her i Danmark var blandt de første i verden til at sætte på dagsordenen[1]. Ved præsentationen i januar 2010 af Rådets udtalelser om henholdsvis Cyborg-teknologier og Sociale Robotter tillod jeg mig at betegne disse nye etiske problemstillinger som udtryk for Det Etiske Råds ”Anden Tidsalder”[2]. Hvor Første Tidsalder var centreret om de nye befrugtningsteknologier og de hertil knyttede muligheder for diagnostik og sortering, er ”Anden Tidsalder” centreret om de optimeringsmuligheder, som nu løbende gøres tilgængelige.

Jeg håber i løbet af 2012 at kunne udgive en bog om disse nye, etiske problemstillinger, blandt andet fordi de fleste andre forskere på området efter min opfattelse forholder sig alt for ukritisk til dem. Her giver jeg imidlertid ordet til en af de pågældende forskere, Anders Sandberg, der arbejder ved Future of Humanity Institute ved Oxford Universitetet. Sandberg er i mine øjne langt mere klar og mindre ideologisk hildet i sin argumentation end de fleste af hans fagfæller i Oxford og andre steder[3].

Samtalen, der er videofilmet af Jesper Møller-Fink[4] i forbindelse med en konference på Århus Universitet, kommer frem på din computer, hvis du klikker her: Anders-Sandberg – og venter tålmodigt i 30-40 sekunder. Den er desværre kun på engelsk uden undertekster[5].

Vi er i færd med at tage de første skridt

På spørgsmålet om, hvorvidt optimeringsteknologierne er på vej til at ændre de grundlæggende karakteristika ved Homo Sapiens, svarer Sandberg, at ja – de er på vej til at gøre det, men vi befinder os endnu i en meget tidlig fase af denne proces. Teknologierne er endnu primitive og påvirker kun ”overflade-karakteristika” såsom vores evne til at huske, koncentrere os m.v.

Mere grundlæggende karakteristika for det menneskelige er f.eks. vores motivationssystem, mener Sandberg. Blandt andet vores måde at tackle risiko på: vi anser de mulige risici ved et forehavende for mere alvorlige end de mulige konsekvenser[6]. En mindre ændring af mennesket kan muligvis få os til at opføre os mere økonomisk rationelt – hvilket omvendt også vil betyde, at vi aldrig ville deltage i et lotteri (der er tale om en tabsgivende investering).

Noget endnu mere fundamentalt er naturligvis vores biologiske natur, som vi efter Sandbergs opfattelse kommer til at forandre radikalt, dels ved at integrere avanceret teknologi i vores kroppe, dels ved at kopiere dele af vores eget ”neurale maskineri” ind i computere[7].

Det, der i øjeblikket holder os tilbage, er efter Sandbergs opfattelse en kombination af utilstrækkelige teknologier, begrænset viden og manglende vilje. Der findes enkelte mennesker, som er villige til at gøre en pionerindsats til gavn for udviklingen. De er mindre risiko-sky end os andre. Eksempelvis fremhæver Sandberg en ven, som har fået indopereret en magnet, der gør ham i stand til at føle magnetfelter og elektromagnetiske strømme. Han har altså fået en helt ny sans. Med dette, som med mange andre forsøg, er det umuligt på forhånd at sige, hvor de fører os hen – men den slags personer baner vejen, mener Sandberg.

Han medgiver dog, at evolutionen har akkumuleret en indsigt – en naturens visdom – i blandt andet genomet, som man skal være forsigtig med at modificere uden at forstå, hvad evolutionen kan og ikke kan. Evolutionen har udstyret os med en masse tilpasninger, som vi slet ikke forstår. Hvorfor skal vi f.eks. sove? Ja, åbenbart er det vigtigt for mennesket, skønt vi ikke kan forstå eller forklare det.

På den anden side har mennesket også en masse tilpasninger, der afspejler et miljø, som vi forlængst har forladt. Vi er f.eks. tydeligvis blevet udstyret i en periode, hvor det var svært at få føde og det derfor kunne være en fordel at ophobe energi i form af fedt. I dag ville det jo være bedre, hvis vi kunne skaffe os hurtigt af med den fedtbundne energi, så det ville være en klog optimering, mener Sandberg.

Og så er der det ved evolutionen, at den er ikke specielt antropocentrisk. Evolutionen er ligeglad med, om børn dør af sult, dens formål er kun i genomet, så at sige. Men vi mennesker er ikke ligeglade med vore artsfæller, og derfor er det klogt af os at gribe ind i evolutionen, selvfølgelig med respekt for dens enorme kræfter.

Cartesianske tømmermænd

Mod slutningen af samtalen kommer vi ind på Sandbergs aktuelle kognitionsforskning. Vi lider af ”cartesianske tømmermænd”[8], siger han. Vi er stadig underlagt den illusion, at de rationelle argumenter og de følelsesmæssige impulser kan skilles ad i vores tænkning. Men fra nutidens kognitionsforskning ved vi, at hvis vore følelsesmæssige impulser er hæmmede eller beskadigede, træffer vi de forkerte beslutninger. Den sammenhæng bør vi også forstå, når vi udvikler optimeringsteknologier, slutter Sandberg.